• Forside
• Den gode skolestart
• Rettigheder og pligter
• Folkeskolen for alle
• Download materiale
• Oftest stillede spørgsmål
• Kontakt

Oftest stillede spørgsmål

• Det er fint at de på mit barns skole giver fysioterapi, men det betyder, at der ikke bliver så meget tid til undervisning?

  I en skole skal der undervises. Undervisning er planlagt, udvikler sig over tid og kan evalueres. Med andre ord har undervisningen til formål at udvikle færdigheder og kompetencer til at mestre forskellige situationer. Det kan være at læse, at regne osv. Fysioterapi har i udgangspunktet ikke til formål at udvikle faglige færdigheder som dansk og regning, men har som udgangspunkt at afhjælpe virkningerne af et handicap. Terapitilbud gives dermed som kompensationsforanstaltninger, der aldrig vil kunne træde i stedet for undervisning. Der kan ikke angives retningsliner for, hvornår noget bliver for meget, altså hvornår terapitilbud kommer til at fylde en for stor del af skolehverdagen.

• Er der forskel på en tur og en ekskursion?

  Ja, det er der. En tur er noget, man tager på for at hygge sig, mens en ekskursion indgår som en del af undervisningen. Her kobles undervisningen i klassen med virkeligheden. Det er altid en god idé at have en dialog med skolen om formålet med ekskursionen, da man herved, som forældre, gives mulighed for at støtte op om eleven og efter ekskursionen at tale om forløbet hjemme, således at eleven oplever helhed i forløbet.

• Er der regler for, hvor mange timer et barn med udviklingshæmning mindst skal undervises?

  Nej, der eksisterer ikke særlige regler for, hvor mange timers undervisning man skal have, når man er udviklingshæmmet - man skal have det samme undervisningstimetal som andre elever. Der er ikke en særlig folkeskolelov for børn med udviklingshæmning. Derfor skal de følge den lovgivning, der gælder for alle andre. Undervisningsministeriet har fastsat nogle minimumsstandarder for, hvor meget undervisning der skal gives. Undervisningstimetallet er fordelt på 3 skoletrin nemlig Indskoling, mellemskolen, udskoling, herudover er undervisning opdelt på 4 typer af fag, nemlig humanistiske, naturfaglige, praktiske/musiske fag og klassens tid

  	Indskoling 1. til 3. klasse	Mellemskolen 4. til 6. klasse	Udskoling 7. til 9. klasse	I alt
  Humanistiske fag	1.090 timer	1015 timer	1.320 timer	3.415 timer
  Naturfaglige fag	560 timer	515 timer	790 timer	1.865 timer
  Praktiske/musiske fag	430 timer	690 timer	325 timer	1.445 timer
  Klassens tid	70 timer	70 timer	85 timer	225 timer
  I alt	2.150 timer	2.230 timer	2.520 timer	6.950 timer

  Som det ses af tabellen for mindste timetal, er hver af hovedfagblokkene yderligere delt op.

  Som forældre kan det være svært at holde styr på, hvor mange timer der bliver undervist i hvert fag eller i hver fagblok. Skolen har derfor pligt til at oplyse, hvor mange timer der er undervist på et givent klassetrin

  • Inden for de givne 4 blokke
  • Inden for de enkelte fagområder, såsom dansk, matematisk osv.

  Udtrykket 'hvor mange klokketimer der er undervist', dækker ikke over, hvor mange timer der er planlagt men alene over, hvor mange klokketimer der er gennemført.

• Er der regler for, hvor mange timer man må bruge på at befordre mit barn fra hjem til skole?

  Der er fastsat regler for ventetiden på skolen, som ikke må overstige 60 minutter, men der er ikke nogen regler for, hvor mange timer der må bruges på befordring. Ifølge retningslinjerne skal transporttiden dog minimeres så meget som muligt. Hvis dit barn bliver henvist til en skole, hvor du mener befordringstiden er uhensigtsmæssig lang, kan du i første omgang rette henvendelse til kommunen. Hvis beslutningen fastholdes, kan du henvende dig til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

• Gælder folkeskoleloven også for børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder?

  Ja, i Danmark er der kun en folkeskolelov, så det betyder, at alle børn er underlagt den samme lovgivning. Det betyder, at børn med udviklingshæmning skal have de samme fag som alle andre børn, også f.eks. fysik og kemi.

  Som forældre er det helt i orden at tage dialogen med skolen om, hvordan skolen og den enkelte lærer kunne tænke sig at planlægge undervisningen i eksempelvis fysik.

• Hvad bruges forældrebestyrelsen til?

  I skolen hedder forældrebestyrelsen en skolebestyrelse. Skolebestyrelsen fastlægger de overordnede retningsliner for skolen, herunder hvor mange undervisningstimer der skal lægges på de forskellige klassetrin. På dette link kan du læse mere om skolebestyrelsen.

• Hvad er specialpædagogisk bistand?

  Specialpædagogisk bistand er en betegnelse for alt det, der skal til, for at et barn med vidtgående funktionsnedsættelse, så som udviklingshæmning, kan modtage undervisning og indlæring. Det er med andre ord det ekstra, der skal til, for at barnet kan bruge folkeskoleloven. Specialpædagogisk bistand bygger på en kompensationslovgivning, hvilket betyder, at der ikke er regler for, hvor meget eller hvor lidt der skal gives af bestemte ydelser til en given elev. Disse forhold skal vurderes individuelt, og tildeles ud fra en skønsafvejning. Hvis man som forældre ikke oplever, at ens barn modtager de rette kompensationsforanstaltninger, skal man klage til kommunen, der er den bevilligende myndighed. Fastholder kommunen sin beslutning, kan der klages til klagenævnet vedrørende den vidtgående specialundervisning.

  Læs bekendtgørelsen om specialundervisning og specialpædagogisk bistand her

  Se link til Klagenævnet vedrørende den vidtgående specialundervisning her

• Hvad skal jeg som mor eller far bruge elevplanen til?

  Alle elever skal have udarbejdet en skriftlig elevplan. Elevplanen er sagt lidt populært en individualisering af årsplanen, idet elevplanen beskæftiger sig med den enkelte elev, og hvordan man vil støtte op om denne elevs udvikling. Elevplaner er ikke kun forbeholdt 'svage' elever. Det er også et redskab, der kan bruges til at sikre, at den 'gode' elev stadig oplever folkeskolen som et sted med de nødvendige udfordringer. Elevplanen skal udleveres til forældrene mindst en gang årligt. Undervisningsministeriet har et notat om elevplaner. Det kan læses her.

• Hvilke krav kan jeg stille i forhold til skole-hjem samtale?

  Der kan ikke opstilles formelle krav til, hvordan en skole-hjem samtale skal foregå, men det er altid en god ide at forberede sig til samtalen. Man kan gøre sig klart, hvad man gerne vil tale om og i indledningen af samtalen fortælle, at man har følgende ting med, der også gerne skal indgå i skole-hjem samtalen.

  Det er ligeledes en god ide at have sat sig ind i, hvad årsplanen fortæller, og hvor langt man er kommet i det planlagte undervisningsforløb. Hvilke målsætninger er der oplistet for den nære fremtid osv. Hvis man har meget på hjerte, kan det ligeledes være formålstjenligt at aftale, at man forsætter dialogen på et møde mellem lærere og forældre. Husk at blive enige om, hvem der skal indkalde, og hvornår dette skal foregå. På dette link kan du læse, hvad undervisningsministeriet skriver om skole-hjem samarbejdet.

• Hvilke krav kan jeg stille i forhold til årsplanen?

  Årsplanen skal beskrive, hvorledes læreren/lærerne i de forskellige fag vil varetage undervisningen, herunder hvilke pædagogiske overvejelser, der er gjort. Årsplanen skal på klasseniveau have en sådan faglig tyngde, at den kan fungere som vejlednings- og styreredskab for undervisningen i klassen. Årsplanerne er unikke og skal kun passe til den klasse, de er skrevet til, men ved at søge på internettet ved eksempelvis at skrive 'folkeskolen' + 'årsplaner', kommer der mange gode bud på, hvordan en god og instruktiv årsplan kan se ud. Der er ligeledes udgivet bøger om den gode årsplan.

• Hvis jeg vælger en anden skole, end den kommunen har visiteret mit barn til, skal jeg så selv betale for transport?

  I udgangspunktet er det en forældreopgave at sørge for, at barnet kan komme i skole. Sådan er det for alle børn, også børn med udviklingshæmning. Kommunen har en generel forpligtelse til at gøre børnenes skolevej sikker. Når det er sagt, så er der en lang række elever, der bliver hentet og bragt af kommunen, så de kan komme i skole. Det kan være i de tilfælde, hvor skolen ligger så langt væk, at det ikke er muligt for eleven selv at transportere sig. I de tilfælde, hvor der er bevilliget befordring, sker det i henhold tilfolkeskolelovens paragraf 26 stk. 2, hvor der tales om særlige foranstaltninger til syge, handicappede og invaliderede elever.

  Hvis barnet modtager kørsel til et skoletilbud, som kommunen har været med til at godkende, og man så ønsker at tage sit barn til en anden skole, eventuelt udenfor kommunen, er man tilbage i udgangspunktet, hvor det er en forældreopgave at sørge for befordringen. Man kan naturligvis starte en proces, hvor der ansøges om genoptagelse af befordringsordningen.

  Du kan læse mere om befordring af elever I folkeskolen her.

• Hvor kan jeg finde ud af, hvilken undervisning mit barn skal have?

  Det kan være svært at give et helt enkelt og entydigt svar på, hvordan du finder ud af, hvilken undervisning dit barn skal have. Den bedste tilgang er at tage en dialog med læreren på skolen og få indkredset, hvilke metoder man kan anvende. I dag ved vi meget om forskellige typer af handicaps og forskellige tilgange til, hvorledes læringen kan optimeres. Der er også mulighed for at få PPR, altså det Pædagogiske, Psykologiske Rådgivningsteam, med ind i processen. Endelig er der mulighed for at få foretaget en VISO udredning. Som forældre kan man ikke kræve, at der gennemføres en VISO udredning, men man kan henstille til PPR og kommunen, at det vil give en bedre indsigt i, hvorledes et undervisningstilbud kan struktureres/organiseres omkring barnet.

• Hvordan kan jeg tage en dialog med skolen uden at lærerne bliver sure og ikke gider mit barn?

  Helt overordnet er vi som forældre nødt til at tro på, at ingen mennesker på denne jord vil børn noget ondt, heller ikke vores. Når vi møder andre mennesker med bevidstheden om, at de også vil vores børn det bedste, så er der et væsentligt bedre udgangspunkt for dialog, end hvis vi møder dem med mistro. Mange konflikter omkring skole-hjem samarbejde tager udgangspunkt i forhold, der kan beskrives i datid, altså noget der er sket. Situationer hvor man som forældre havde en anden forventning til, hvad der skulle ske, i forhold til det der faktisk skete. En sådan situation kan meget hurtigt blive en låst situation, der ikke fører til noget godt. En meget bedre tilgang vil være at tale om fremtiden og forventningerne til den og skabe rum til at tale sig frem til en fælles forventningsforståelse. Vi ved, at det kan være svært at have det overskud, der skal til for at tale om fremtiden, hvis man er blevet skuffet. En måde, der kan hjælpe processen i gang, er ved at tænke på 3 gode ting man godt kunne tænke sig, at skolegangen for ens barn skulle omfatte.

  Det er vigtigt at huske, at dialog om uenigheder ikke nødvendigvis er noget, der gør folk sure. Du og lærerne skal samarbejde om dit barn i mange år, og det er derfor i alles interesse, at dialogen, trods uenigheder, er konstruktiv. Du kan få mere inspiration til, hvordan du får fremført dine uenigheder på en fremadrettet måde her.

• Hvorfor har mit barn aldrig lektier for?

  Det er svært at svare på, hvorfor dit barn ikke har lektier for. Nogle skoler arbejder ud fra en pædagogisk tilgang om, at lektier ikke fremmer elevens indlæring, mens andre lærere tilskynder eleverne til at nå lektierne i skolen, da det giver anledning til ros og påskønnelse fra lærer til elev. Den bedste måde at finde ud af, hvorfor dit barn aldrig har lektier for, er ved at tage en dialog med klasselæreren. Hvis du er uenig i den pædagogiske tilgang, kan du i første omgang tage kontakt til skoleledelsen og derefter forældrebestyrelsen og fremføre, at du ønsker, at det fremover skal være muligt at give eleverne lektier. Læs mere om skolebestyrelsen her.

• Jeg har hørt meget om de nationale tests i folkeskolen, hvilke tests kan mit barn få?

  Det er rigtigt, at der i folkeskolen arbejdes en hel del med de nationale tests. Det er også rigtigt, at der på nuværende tidspunkt ikke rigtigt er nogle af disse tests, der passer til børn med udviklingshæmning. Der står, at såfremt man ikke deltager i de nationale tests, skal der foregå en anden evaluering af barnet. Formålet med evalueringen er ikke at finde ud af, om barnet er dygtigt eller ikke så dygtigt. Formålet med evalueringen er at finde ud af, om eleven profiterer af den undervisning, der gives, eller om man med fordel kan justere på måden, der undervises på. Du kan læse mere om de nationale tests her.

• Jeg synes ikke tingene fungerer særlig godt, hvordan er det med det frie skolevalg for børn med udviklingshæmning?

  Det har været en generel opfattelse, at det frie skolevalg ikke gælder for børn med udviklingshæmning. Det er ikke rigtigt, men man skal være opmærksom på, at eksisterende befordringsaftaler ikke automatisk kan flyttes med til en ny skole. Undervisningsministeriet har udarbejdet et særligt notat om frit skolevalg, når det gælder elever i den vidtgående specialundervisning. Notatet kan læses her.

• Jeg ved at mit barn er udviklingshæmmet, er det fornuftigt at stille krav til, at han eller hun skal lære noget?

  Ja, det er altid fornuftigt at stille krav til skolen om, at dit barn skal lære noget. Det er snart mange år siden, vi i Danmark gik væk fra forestillingen om, at nogle mennesker kan være så handicappede, at de ikke kan lære noget. Alle kan lære, alle kan undervises, men det er ikke alle, der kan undervise - slet ikke når der er tale om børn med meget store funktionsnedsættelser.

  Ved at stille krav eller udtrykke forventninger til barnet og dets undervisningsmiljø, udtrykker vi håb og lader dermed det positive livssyn være styrende.

  Det kan godt være, at vi ikke altid er i stand til at se, hvor langt barnet vil nå, hvilket måske er meget godt, da en sådan viden kunne forhindre os i at tænke i nye undervisningsmetodikker eller undervisningsstrategier. Vi skal altid tænke i og tale om muligheder.

• Kan jeg klage over kvaliteten af undervisningen?

  Ja, der kan altid klages over kvaliteten af undervisningen. Det er kommunen, der har myndighedsansvaret, så det er i første omgang kommunen, man klager til. Praktisk vil det være formålstjenligt at starte med læreren eller skolelederen, hvorefter man kan rette henvendelse til borgmesteren. Når borgmesteren har behandlet klagen, og hvis man ikke får medhold, kan der klages til Klagenævnet vedrørende den vidtgående specialundervisning. Man kan også vælge at klage direkte til Klagenævnet.

  Klik her, hvis du vil læse mere om klager på Klagenævnets hjemmeside.

• Kan man gå i skole og ikke have et skoleskema?

  Nej, man kan ikke gå i skole uden at have et skema. Skolen kan vælge, at de ikke gennemfører klokketimeundervisning, men i stedet gennemfører blokundervisning. Uanset hvilken undervisningsform skolen vælger at arbejde efter, gælder det, at skolen skal kunne dokumentere, hvilke fag der undervises i, og i hvor mange timer der undervises. Hvis skolen eller læreren ikke ønsker at dele disse informationer med jer som forældre, kan der klages til Klagenævnet vedrørende den vidtgående specialundervisning.

• Når jeg spørger klasselæren om, hvilke fag mit barn har, kan de ikke svare. De siger, der er tale om helhedsundervisning. Kan det være rigtigt?

  Helhedsundervisning kan være en rigtig god måde at arbejde med fagene på i folkeskolen, fordi det giver mulighed for at belyse emner fra flere forskellige fagmæssige vinkler. På den måde kan man appellere til flere forskellige måder at lære på. Men udbyttet af helhedsundervisningen afhænger i høj grad af lærerens faglige tilrettelæggelse af undervisningen. Læreren og skolen skal altid kunne redegøre for, hvilke fag der er omdrejningspunktet for helhedsundervisningen.

  Det, at skolen praktiserer helhedsundervisning, fritager altså ikke skolen og klasselæreren for at fortælle, hvilke fag der undervises i, og hvor mange timer der er undervist i de forskellige fag. Hvis du som mor eller far ikke kan få disse informationer, kan du klage til Klagenævnet vedrørende den vidtgående specialundervisning.

• Skal man udfylde en uddannelsesbog, når man går i specialskole?

  Ja, det skal man. I folkeskolen er uddannelsesbogen et redskab for vejledning om valg af uddannelse og erhverv i folkeskolen. Arbejdet med uddannelsesbogen skal løbende afdække den enkelte elevs behov for vejledning og danne udgangspunkt for den individuelle og kollektive vejledning. Bogen skal indeholde en række temaer, der danner grundlag for vejledningssamtalerne med eleven, og som har betydning for elevens valg af uddannelse og erhverv. Uddannelsesbogen skal følge eleven fra 6. klasse og resten af skolegangen. I 9. og 10. klasse danner uddannelsesbogen baggrund for udarbejdelse af en uddannelsesplan. Uddannelsesbogen er et godt redskab for ungdomsuddannelsesvejlederen, hvis man skal i gang med et uddannelsesforløb under STU (den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse).