Hvordan kan jeg tage en dialog med skolen uden at lærerne bliver sure og ikke gider mit barn?
Helt overordnet er vi som forældre nødt til at tro på, at ingen
mennesker på denne jord vil børn noget ondt, heller ikke vores. Når
vi møder andre mennesker med bevidstheden om, at de også vil vores
børn det bedste, så er der et væsentligt bedre udgangspunkt for
dialog, end hvis vi møder dem med mistro. Mange konflikter omkring
skole-hjem samarbejde tager udgangspunkt i forhold, der kan
beskrives i datid, altså noget der er sket. Situationer
hvor man som forældre havde en anden forventning til, hvad der
skulle ske, i forhold til det der faktisk skete. En sådan situation
kan meget hurtigt blive en låst situation, der ikke fører til noget
godt. En meget bedre tilgang vil være at tale om fremtiden og
forventningerne til den og skabe rum til at tale sig frem til en
fælles forventningsforståelse. Vi ved, at det kan være svært at
have det overskud, der skal til for at tale om fremtiden, hvis man
er blevet skuffet. En måde, der kan hjælpe processen i gang, er ved
at tænke på 3 gode ting man godt kunne tænke sig, at skolegangen
for ens barn skulle omfatte.
Det er vigtigt at huske, at dialog om uenigheder ikke
nødvendigvis er noget, der gør folk sure. Du og lærerne skal
samarbejde om dit barn i mange år, og det er derfor i alles
interesse, at dialogen, trods uenigheder, er konstruktiv. Du kan få
mere inspiration til, hvordan du får fremført dine uenigheder på en
fremadrettet måde her.