Folkeskolen for alle
- måske verdens smukkeste lovgivning, hvis en lovgivning da kan være smuk
Foto: Jan Sommer
Folkeskoleloven er måske en af de smukkeste lovgivninger, der
findes i Danmark, fordi den sigter på at udvikle barnet, hjælper
barnet til at skabe sig egen identitet og dermed blive endnu et
unikt individ i vores samfund. Lovgivningen er gennemsyret af troen
på, at hvert individ har en berettigelse i vort samfund, uanset
hvem man er, og hvilke forudsætninger man møder verden med.
Holdningen til hvordan vi, i vores samfund, gerne vil have, at
vores børn skal udvikle sig, er udtrykt i formålsbestemmelsen for
folkeskoleloven:
- § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med
forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør
dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse
for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for
menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs
alsidige udvikling.
- Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer
for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler
erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund
for at tage stilling og handle.
- Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse,
medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og
folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed,
ligeværd og demokrati
Der er mange veje til at forfølge formålsbestemmelserne.
Folkeskoleloven giver meget vide rammer for, hvorledes hver enkel
skole og hver enkelt lærer vælger at opfylde formålsbestemmelserne.
Den danske folkeskole er verdenskendt
for sin metodefrihed. En metodefrihed der giver langt
flere muligheder end begrænsninger. Fordi der er stor grad af
metodefrihed for skolen, for læreren og for forældrene i forhold
til deres valg, kan man heller ikke tale om, at der er noget, der
er forkert, og noget der er rigtigt. Men man kan tale om, at nogle
måder, i forhold til børn med særlige behov, er mere farbare end
andre veje. Trods den store frihed og forskellighed er der også
fælles træk.