William er en skøn dreng...

Sådan indledes den omfattende beskrivelse, som Platanhaven afleverede om William til Nørrebjergskolen

Tekst: Morten Bruun | Foto: Jan Sommer

Her fortælles det blandt andet om William, at han …:

er født med en meget sjælden genetisk mutation, lider af svær epilepsi, er synshandicappet og har ikke noget sprog
er afhængig af voksenhjælp og hjælpemidler i alle situationer i hverdagen
sidder i en særlig stol, men anvender også stå- og gangstativ - og i øvrigt bruger ortopædisk fodtøj. Når han er i ståstativ, bruger han fodkapsler for at modvirke, at han belaster fødderne for meget på indersiden
er afhængig af lift, hver gang han skal flyttes - af sikkerhedsmæssige årsager er der lavet specialsyet sejl, fordi han er meget motorisk urolig
ofte har sine hænder eller fingre i munden, og for at forhindre, at han får bidt for meget i dem, bruger han efterhånden i en stor del af sin vågne tid armskinner - børnehaven prøver andre muligheder for at øge hans bevægelsesfrihed
er en glad og tålmodig dreng, når han ikke er plaget af sine anfald. Han giver udtryk for ubehag og græder, når han har ondt, får anfald, eller når der er et anfald på vej. Han trøstes ved, at den voksne holder ham tæt, snakker beroligende til ham og tilbyder ham sutten
nyder at være i bevægelse. Men som alle andre har William også brug for ro, og det er op til de voksne at tolke, hvornår han har brug for hjælp til at falde til ro