Nu hopper Jonas endelig af glæde
Med et års forsinkelse har Jonas og et par håndfulde andre børn endelig fået lov til at komme i skole efter et absurd forløb blandt politikere og embedsmænd i Nordfyns Kommune
Tekst: Morten Bruun | Foto og video: Jan Sommer
På papiret så det godt ud, da Nordfyns Kommune i juni 2010
vedtog at oprette en specialskole for børn med store
indlæringsvanskeligheder.
Den beslutning vakte glæde hos Susanne Bjerre og Ulrik Knudsen,
fordi den gav dem ro i sindet og vished for, at deres fem-årige søn
Jonas - der er født med Downs - dermed havde udsigt til et
fornuftigt skoleliv.
Men det var før, afgørelsen om den nye specialskole udviklede
sig til et grimt lokalpolitisk drama, som gjorde otte-ti
forældrepar og børn til kommunale kastebolde. Og derfor er det
først nu - knap to år og et mareridt senere - at familien fra
landsbyen Kosterslev kan ånde lettet op.
20. august i år begyndte Jonas - endelig - at gå i skole. Og
Susanne Bjerre nyder, når hendes nu syv-årige søn hver morgen tager
skoletasken i hånden og sætter sig ind i taxa'en med ordene "hej
mor, ha' en god dag".
- Og det er jo dejligt efter det her frustrerende forløb, som
Susanne Bjerre siger.
Jonas' mor, Susanne Bjerre, gennemgår
forløbet.
Skal være i nærområdet
Problemerne begyndte, da kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune i
marts sidste år udskød skolestarten for skoleåret 2011-2012 og
samtidig besluttede, at der slet ikke skulle være nogen
specialskole på Nordfyn. Man mente, at udgiften var for høj og
kommunen for lille.
På det tidspunkt var Jonas visiteret til at starte i skolen i
august sidste år. I stedet blev han tilbudt en plads i Odense eller
Middelfart, men forældrene valgte at lade ham blive i børnehaven i
Søndersø i yderligere et år - indtil der var fundet en lokal
løsning. - Det er vigtigt for os, at han går i skole i nærområdet
og i sin fritid kan møde de børn, han går i skole med, forklarer
Susanne Bjerre.
> Se billederne
af Jonas der gør sig skoleklar
Visiteret udenom PPR
Familien kendte intet til de alternative planer, kommunen puslede
med, før forældrene i november 2011 pludselig fik at vide, at Jonas
- uden om PPR - var ved at blive visiteret til et andet tilbud:
distriktsskolen i Særslev. Her skulle skolelederen udfylde
visitations-grundlaget, selv om han overhovedet ikke kendte
Jonas.
Umiddelbart efter blev den afgørelse stillet i bero, og i
februar i år fik parret besked om, at Jonas i stedet skulle starte
i specialklasse-rækken "Regnbuen" på Bogense Skole. En afdeling,
der aldrig tidligere havde haft så "tunge" børn i gruppen.
- Her var PPR heller ikke involveret, og der blev ikke lavet en
ny pædagogisk vurdering af Jonas, mindes Susanne Bjerre og Ulrik
Knudsen.
De allierede sig med andre frustrerede forældrepar og den lokale
støttegruppe for nordfynske handicapfamilier og påviste sammen med
en konsulent fra Landsforeningen LEV blandt andet, at Regnbuens
personale ikke var klædt tilstrækkeligt på til at klare de
udfordringer, som de nye børn bød på. Eksempelvis rækker et otte
timer langt kursus i tegntil- tale ikke langt.
Reddet på stregen
Først på sommeren mødtes forældrene blandt andet med borgmesteren
og kommunaldirektøren, som gav udtryk for, at forløbet ikke havde
været godt nok. De lovede blandt andet at skaffe ekstra pædagogiske
ressourcer til Regnbuen.
Derfor troede alle involverede, at sagen var ved at lande. Og
omkring sankthans i år var forældrene til de fire børn, der skulle
starte i Regnbuen, sikre på, at sagen var landet.
Men Familieudvalgets endelige indstilling blev afvist i
Økonomiudvalget - og 2. juli blev Jonas' forældre orienteret om, at
tilbuddet om at lade Jonas starte i Regnbuen ikke længere
eksisterede.
- Han skal i skole nu. Han er skoleklar, indskærpede de overfor
Nordfyns Kommune og var klar til at lade ham gå i skole i
Middelfart.
Men på et ekstraordinært møde i kommunalbestyrelsen 4. juli,
hvor adskillige politikere måtte melde afbud på grund af ferie,
ændrede tingene sig igen.
Og 6. juli - en måned og syv dage før den officielle skolestart
- fik forældrene at vide, at Jonas og tre andre udviklingshæmmede
børn var reddet på stregen og skulle begynde i Regnbuen under -
forhåbentligt - forsvarlige forhold. Som en lille krølle på halen
blev skolestarten - naturligvis - udsat en uge, fordi Regnbuen
skulle bygges om.
Burde have kostet hoveder
- Jeg har været godt og grundigt sur på kommunen. Vi har stået
fuldstændig magtesløse og været meget frustrerede. Jeg arbejder
selv som daglig leder på en fabrik, og i min verden havde sådan et
forløb kostet hoveder, siger Ulrik Knudsen og suppleres af Susanne
Bjerre, der har brugt sin Mayland-kalender som dagbog og kan lyde
helt fortvivlet, når hun kigger tilbage:
- Ja. Når man sidder over for politikere, kommunaldirektøren og
en PPRchef, tror man jo på, hvad de siger. Men det er bare sket så
mange gange, at det ikke holdt. Det har været så skuffende, siger
Susanne Bjerre.
> Borgmesteren: Jeg
skammer mig ikke
I dag nøjes forældreparret med at koncentrere sig om Jonas. Og
de er glade for, at de første uger er gået "rigtig, rigtig godt".
Og de er sikre på, at de praktiske ting, der endnu ikke er helt
klarhed over, nok skal løse sig.
- Det er jo ikke skolens skyld alt det her, siger Susanne
Bjerre.