Vejen viser vejen
Fokus på hver enkelt elevs styrker er basis for den skolegang, som Specialundervisningscentret Østerbyskolen i Vejen tilbyder. Det såkaldte Årshjul er med til at skabe overblik – ikke for forældrene
Tekst: Morten Bruun | Foto: Jan Sommer
For nylig sagde Specialundervisningscentret Østerbyskolen i
Vejen farvel til en dreng, der efter ti års skolegang ikke havde
lært alfabetet. Til gengæld havde han lært at gå på biblioteket og
låne lydbøger.
Det er - i koncentreret form - en af de fortællinger, som
afdelingsleder Allan Søgaard-Andersen trækker frem, når han skal
sætte ord på det pædagogiske arbejde, der driver ham og skolens
øvrige 55 medarbejdere.
- Vi vidste godt, at den dreng aldrig ville lære alfabetet, og
så var der heller ikke grund til at bruge tid på det. I stedet
koncentrerede vi os om de områder, hvor han godt kunne flytte sig,
siger Allan Søgaard-Andersen.
> Om
Østerbyskolen
Ser på styrkerne
Historien flugter fint med, at den sydjyske specialskole tager
udgangspunkt i den amerikanske psykolog Martin Seligman og hans
teori, der kigger på den enkeltes styrker i stedet for
svaghederne.
- Man går ikke her uden grund. Når vi modtager eleverne, er alt
det dårlige i deres liv grundigt beskrevet. Vi griber fat i det
gode - i deres styrker - og på den måde hjælper vi eleverne til at
blive den bedste version af sig selv.
Det mål angriber skolen lige fra første skoledag - gennem leg og
tværfaglig undervisning, som er systematisk formuleret i hver
enkelt årgangs årsplaner.
Her beskrives de overordnede mål for den gruppe elever, det
drejer sig om. Og derudover sættes der ord på alle de planlagte
faglige aktiviteter - lige fra ambitionerne med musikundervisningen
til praktiske færdigheder som hygiejne og opgaverne med at dække
bord i spisepausen.
Ud i marken
- Mange af vores børn er slet ikke skoleparate, når de kommer her.
Så vi siger ikke, at vi nu har matematik. I stedet vælger vi et
tema - eksempelvis "gårdens dyr" - hvor vi kan putte alle former
for fag ind. "Gårdens dyr" kan blandt andet kombineres med dansk,
hjemkundskab, billedkunst og historie. Vi går for eksempel i marken
eller i butikker for at handle, og på den måde træner vi eleverne
og lærer dem noget, siger Allan Søgaard-Andersen.
Årsplanerne - eller årshjulet, som det også hedder - supplerer
de individuelle mål, der er for enkelt elev. De justeres løbende -
dels i samarbejde med forældrene, dels i forbindelse med den årlige
vurdering af, om barnet fortsat skal visiteres til en plads på
skolens specialundervisningscenter.
- Vi tester vores elever, men vi bruger ikke nødvendigvis de
nationale tests, der gælder for folkeskolen. Vi ser på, hvad der
giver mening for den enkelte elev og den faglige udvikling. Somme
tider er det den nationale test, somme tider nogle andre, fremhæver
Allan Søgaard-Andersen.
> Årshjulet ruller fra
første dag
Sindsygt god lov
Derfor var han særdeles tilfreds, da han sendte en ung dreng ud i
verden - uden kendskab til alfabetet, men med viden om, hvordan man
låner lydbøger.
Det var en succes, at han nåede dertil - og hans eksempel
indrammer hele Østerbyskolens tænkemåde.
- Når eleverne starter her, spørger vi os selv, hvad der er
vigtigt for den enkelte. Og når de nærmer sig afslutningen, spørger
vi, hvad han eller hun magter som 18-årig. Handler det om et
beskyttet værksted, eller kan de bidrage til samfundet og tage et
skånejob. Den sidste mulighed er vi sammen med kommunens
UU-vejleder blevet endnu mere opmærksom på, efter at vi har fået
STU-loven. Den er sindssygt god og noget af det bedste, der er sket
inden for vores område, siger Allan Søgaard-Andersen.