Antorini: Nej, jeg lukker ikke specialskolerne
Hun har gjort ”inklusion” til et stort tema i Folkeskolen. Men det betyder ikke, at undervisningsminister Christine Antorini er i gang med at jagte specialskoler
Tekst: Morten Bruun | Foto: Jan Sommer
Det forsikrede hun, da hun efter sin time som vikar i
indskolingsklassen på Skolen ved Skoven mødte skoleleder Ole Birger
Nissen og Dorthe Sørensen - mor til Tobias i 6. klasse og medlem af
forældrebestyrelsen.
- Der er desværre kommet et billede af, at nu skal specialskoler
nedlægges. Det er både ærgerligt og forkert, når man i aviserne kan
læse noget med, at der nu kommer en masse børn med forskellige
handicap og hænger i gardinerne og ødelægger hele undervisningen.
Ud over at det er enormt respektløst for de børn, vil jeg gerne
have manet det billede i jorden, siger hun og fortsætter:
- Forestillingen om, at vi nu lukker samtlige specialskoler og
siger værsgo venner, nu er det den almindelige skoles opgave, er
ganske enkelt ikke rigtig. For nogle børn er det bedste
læringstilbud en specialskole, og sådan vil det fortsat være. Målet
er at inkludere en elev med særlige behov i hver tredje klasse -
men der vil stadig være børn, som har behov for specialklasse og
specialskole.
Inklusion skal være reel
Så sent som dagen forinden har Christine Antorini lanceret en
Inklusionsrådgivning, som kommunerne kan trække på. Der er også
afsat penge til opgaven. Og hun er på vej med et Nationalt
Videncenter for Inklusion og Specialundervisning.
Det lyder alt sammen fornuftigt, men Ole Birger Nissen
spekulerer på, om den almene skole også vil få ressourcer og viden
til at lave handleplaner for de "nye" elever: - Det nytter jo ikke
noget, hvis barnet bare passes ind i et system eller en klasse.
Barnet skal være reelt inkluderet og være en reel del af
fællesskabet, siger han.
- Ja, men allerede i dag er der børn, der får den støtte i
Folkeskolen, svarer Christine Antorini og tilføjer:
- En af de store udfordringer bliver, hvordan vi trækker bedre på
PPR-ressourcerne. Når et barn trænger til støtte i dag, svarer vi
ved at bestille en stor PPR-udredning, og så kan der gå et år, før
den er færdig. Der bruges enormt mange ressourcer på det område,
men med Inklusionsrådgivningen skal vi sætte fokus på, hvordan vi
godt kan gøre noget her og nu i kommunerne. Og i den nye
læreruddannelse bliver specialpædagogik en kompetence, alle skal
have med. Som minimum som basisviden, understreger Christine
Antorini.
- Det er meget fint og hamrende vigtigt. Men
pædagoguddannelserne bør også have det løft. De møder også vores
børn, og når det handler om inklusion, er specialviden et must,
noterer Dorthe Sørensen - og får at vide, at det skamogså indgår i
uddannelsesminister Morten Østergaards planer for den reform, han
forbereder.
Forældrene skal med
Som mor er Dorthe Sørensen ikke mindst optaget af, om ministeren i
tilstrækkelig grad husker at involvere forældrene, når skolerne for
alvor går i gang med at inkludere. Den bekymring deler Ole Birger
Nissen, som mener, at forældrene umiddelbart ikke har fyldt
nok.
- Vi står over for en kæmpe udfordring med de børn, der er tale
om. I nogle tilfælde er det slet ikke muligt at sætte samme rammer
og krav til undervisningens indhold, som man typisk gør i den
almindelige skole. Når vi taler om børn med særlige behov, skal
forældrene i høj grad inddrages - ligesom vi gør hos os, når vi
sætter os sammen med forældrene og fastlægger realistiske mål for
det enkelte barn, siger han - og får det ønskede svar fra
ministeren:
- Det er rigtigt, at vi skal inddrage forældrene. Det tætte
samarbejde med dem er vigtigt både hos jer og i den almindelige
folkeskole. Men vi har også kontakt til forældreorganisationer, for
når det drejer sig om børn med forskellige handicap, er det vigtigt
at sprede den rigtige viden. Vi forbereder derfor i fællesskab en
kampagne, hvor vi blandt andet klæder skolebestyrelserne på,
afslører hun og konkluderer, at hele indsatsen bag inklusionen
sådan set hviler på en "ret enkel filosofi":
- Vi løfter vores viden om børn, der har meget forskellige behov
for støtte, så de kan få den støtte, de har brug for. Enten sammen
med kammeraterne i den almindelige folkeskole eller på en
specialskole.